Ferier med familien

Når familien holder ferie
Sommerferien er en særlig tid.
Ikke fordi vi nødvendigvis rejser langt væk eller oplever noget ekstraordinært. Men fordi hverdagen slipper sit tag for en stund. Kalenderen bliver mindre fyldt, alarmen er slået fra, og der bliver mere tid til hinanden.
Det er netop derfor, sommerferien betyder så meget.
Og netop derfor kan den også være krævende.
I løbet af et år lever mange familier side om side i en travl hverdag. Arbejde, skole, fritidsaktiviteter og praktiske gøremål fylder dagene. Når ferien begynder, får relationerne pludselig mere plads. Det er en gave. Men det betyder også, at forskellighederne bliver tydeligere.
Den ene har brug for ro. Den anden længes efter oplevelser. Den yngste vil lege fra morgen til aften. Teenageren vil gerne sove længe eller være sammen med vennerne. De voksne håber måske på både afslapning og tid til familien.
Sådan er det at være familie.
En familie består ikke af mennesker, der vil det samme. Den består af mennesker, der skal finde en vej sammen.
Det er en vigtig forskel.

Ferien begynder længe før den første feriedag

Mange bruger tid på at planlægge, hvor ferien skal foregå.
Jeg oplever, at det er mindst lige så vigtigt at planlægge, hvordan man gerne vil være sammen.
Hvad glæder vi os til?
Hvad plejer at skabe konflikter?
Hvordan får både børn og voksne mulighed for at få noget af det, de længes efter?
Den slags samtaler skaber ikke i sig selv den perfekte ferie.
Den skaber tryghed, fordi alle har udtrykt sig om deres egne ønsker og behov.
Og tryghed giver plads til at ideer kan indgå i planerne, så også spontanitet får plads.
Det er lettere at ændre planerne, når alle ved, hvad planen er.

Børn har brug for voksne
Mange forældre spørger mig, hvordan de holder børnene beskæftiget hele ferien.
Jeg tror, spørgsmålet kan stilles på en anden måde.
Hvordan skaber vi en ferie, hvor familien har lyst til at være sammen?
Det begynder sjældent med aktiviteter.
Det begynder med de voksne.
Børn har brug for voksne, der tager ansvar for rammerne. Voksne, der tør beslutte, planlægge og skabe retning. Samtidig har børn brug for at opleve, at deres ønsker og perspektiver har betydning.
Det er ikke et valg mellem styring og frihed.
Det er begge dele.
Gode rammer begrænser ikke fællesskabet.
De gør det muligt.

De små øjeblikke
Når jeg taler med familier efter sommerferien, er det sjældent de store seværdigheder, der fylder mest.
Det er de små øjeblikke.
Den lange morgenmad.
Kortspillet på terrassen.
Det gode fælles grin, da regnen pludselig overraskede os, og planerne måtte laves om.
Samtalen på vej hjem.
Den gåtur, ingen havde planlagt, fordi vi lod os rive med.
Minder opstår ikke nødvendigvis, fordi vi oplever noget spektakulært.
De opstår, når vi oplever noget sammen.
Og netop dét er sommerferiens største mulighed.
Tid.
Tid til at opdage hinanden igen.
Tid til at lytte lidt længere.
Tid til at være familie.
Børn har brug for voksne, som ser dem, også når de har svært ved selv at sætte ord på det, de føler. De har brug for rammer, der skaber tryghed, og frihed til at være sig selv. Og de har brug for at opleve, at familien er et sted, hvor man både kan grine, blive uenig, finde nye løsninger og stadig høre sammen.
Sommerferien giver os ikke en pause fra familielivet.
Den giver os mere tid til at øve os i det.