Når dit barn har fået diagnosen eller har symptomerne på ADHD eller ADD

Få hjælp til at håndtere dit barns vanskeligheder, når dit barn har fået stillet diagnosen ADHD eller ADD eller har symptomerne.
ADHD og ADD er ikke sygdomme. Vanskelighederne, forbundet med diagnosen, handler om en kognitiv funktionsnedsættelse. Hvis ikke du som forælder lærer at støtte barnet, kan der tilstøde flere psykiske handicaps.
Når både forældre og skolen sætter ind med forskellige tiltag, kan dit barn komme til at føle sig godt tilpas og leve et godt liv.
Børn med ADHD og ADD er tit kreative og finder på mange alternative måder at løse problemer på. Der er også børn, der til dels ’vokser fra’ diagnosen i teenageårene. I voksenlivet klarer de fleste både uddannelse og erhverv. Nogle kommer til at bestrider topposter i erhvervsliv, nogle bliver gode i elitesport eller udvikler viden indenfor et bestemt fagområde som f.eks. matematik. Det er forskelligt fra person til person, hvilke kompetencer, de har og sætter i spil.

Tegn på diagnosen

Du har nok allerede oplevet, at dit barn hyppigere end andre bryder ud i spontan vrede, har svært ved at forstå en besked, og at hun/han ikke husker aftaler så godt.
Problemerne kan vise sig ved, at dit barn har svært ved at opfatte, holde overblik, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.
Dit barn er impulsstyret, reagerer tit impulsivt og uden at tænke.
Omgivelserne oplever dit barn som aggressivt, uhøfligt og humørsvingende.
Du oplever, at dit barn mangler accept og anerkendelse fra omgivelserne.

Hvem opdager, at noget er anderledes?

Hvis du ikke selv har registreret det, så har læreren eller pædagogen i børnehaven/skolen måske fortalt dig, at dit barn har en del uro omkring sin person.
Måske har du selv haft svært ved de samme ting, som dit barn har svært ved, og så kan det være svært få øje på og hjælpe dit barn med vanskelighederne.
Det er derfor en hjælp at kontakte en terapeut og få rådgivning til dig og hele familien.

Når dit barn irettesættes

Når vi arbejder med et barn med opmærksomhedsforstyrrelse, motorisk uro, og impulsivitet er vi som voksne tilbøjelige til at ville regulere barnets adfærd. ”Almindelige” børn kan korrigere deres adfærd, men det kan børn med en ADHD-diagnose ikke på samme måde.
Derfor skaber det tit konflikter, og det bliver med tænders gnidsel, når I som forældre forsøger at regulere barnets adfærd.
Barnet bliver frustreret, ulykkelig eller aggressivt. Og så står vi tit med en konflikt.

De tydelige tegn på ADHD er:

Børn med ADHD har svært ved:

• at holde kroppen i ro
• at respektere andres grænser og aflæse situationer
• at indgå i leg og aktiviteter med andre børn
• at fornemme tid
• at holde styr på ting og huske aftaler
• at håndtere skift fra den ene aktivitet til den næste
• at organisere og færdiggøre opgaver og aktiviteter
• at høre efter og følge generelle instrukser
• at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg

Hvordan vil en samtale med dig som forælder til et barn med ADHD foregå?

1. Jeg vil bede dig om at tage dit barn med i terapi-lokalet, eller I inviterer mig på besøg hos jer derhjemme.
   Her vil jeg sætte fokus på at lede efter de ting, som dit/jeres barn er god til – hvilke kompetencer I har. Og jeg vil lægge mærke til, hvad der fungerer godt hjemme hos jer.
2. Næste gang mødes jeg med dig/jer som forældre uden barnet. Her fortæller jeg om mine observationer og oplevelser, som jeg har haft hjemme hos jer. Og jeg hører, hvad I har oplevet.
   Hvis jeg er bekymret for barnets trivsel, fortæller jeg det til dig/jer. Måske at du bør få dit barn udredt, så det kan få den rette støtte.
   Vi aftaler, hvem der gør hvad.
3. Vi følger op på aftalerne.
   Selvom der er lang ventetid på at få stillet en diagnose, er der masser af ting, du/I kan gøre for at afhjælpe mange af vanskelighederne.
   Også skolen/institutionen skal inddrages i tiltagene, så barnet og I mærker, at der trækkes på samme hammel.
   Pædagogen eller læreren i skolen kan henvise til PPR (skolepsykologisk rådgivning). Du/I kan selv gå igennem egen læge og få henvisning til en psykiater.

Opmuntring og forståelse

De fleste børn med ADHD-diagnosen har oplevet dette, før de henvises til PPR eller egen læge:

• at de bliver bedt om at gøre noget, de ikke kan
• at de gør det alligevel, men med et dårligt resultat
• at de får kritik

En hjælp til en ADHD-diagnosticeret er at:

• finde frem til det, barnet er god til
• fokusere på succeser frem for fejl
• fortælle barnet, at du forstår, at det er svært
• henvende dig direkte til barnet i stedet for en kollektiv besked
• formulere dig positivt
• hjælpe barnet med at indgå socialt og opretholde venskaber
• kompensere eller imødekomme dit barns vanskeligheder, hvor det er muligt

Hvordan kan støtten til dit barn være derhjemme – sådan helt konkret

Ved koncentrationsbesvær:

Tegn og skriv dagens program på en tavle/i et skema
Vær tydelig og giv enkle beskeder, når du stiller en opgave
Del en større opgave op i mindre
Tænk igennem hvordan du kan minimere støjindtryk – høreværn/høretelefoner
Giv pauser – aftal på forhånd, hvornår pauserne skal ligge
Støt dit barn i at huske

Ved manglende tidsfornemmelse:

Brug en tavle, ur, iPhone/smartphone til at vise tiden, og få evt. et ur til at ringe, når tiden til en opgave er brugt.

Unge og voksne med ADHD eller ADD

Stort set de samme ting gør sig gældende for voksne med ADHD, og her er det selvfølgelig også overblikket, der skal hjælp til.

Forældre eller partner til en der har symptomer på eller er ADHD-/ ADD-diagnosticerede.

Fra diagnosen ’opdages’, til den er stillet, og indtil der bliver arbejdet med tiltag i hjemmet og i skolen/institutionen eller på arbejdet, kan der gå lang tid.
Den diagnosticerede skal først og fremmest acceptere diagnosen, før han/hun vil modtage hjælp. Herefter skal familien eller partneren være klar til at påtage sig arbejdet med at hjælpe.
Mentalt sker der noget hos alle medlemmerne i en familie, når et medlem bliver diagnosticeret med ADHD/ADD. Tendensen er, at det kan virke uoverskueligt og håbløst at få startet på at hjælpe.
Er du i familie med en, der har fået stillet diagnosen, er det en god ide at søge støtte, hvor du kan.
Foreninger med hjælp findes. Du kan blive medlem af ADHD-foreningen. Der er hjælp fra både professionelle og frivillige.
Kurser og nogle at mødes med, som har samme udfordring, findes også i ADHD-foreningen. At snakke med nogen i samme situation kan være rigtig gavnligt – du får opmærksomhed og nye ideer til, hvad der virker godt.
Der kan være sårede følelser og uoverskuelighed på spil, og der kan være brug for en terapeut til samtale om, hvordan du kommer i gang med arbejdet, men også om hvordan det fylder for dig at bo sammen med en diagnosticeret.
Personer i nær relation får brug for, at alle i omgangskredsen hjælper med forskellige ting. Både socialt og konkret.

Har du brug for at snakke med en professionel? Kontakt mig allerede i dag. Det hjælper at sætte ord på sine tanker og følelser. Tal med en terapeut og få gode redskaber til at komme videre.